Med den nye kollektion Rhino donerer smykkefirmaet GARBER hele 10 procent af overskuddet til WWF. Designer og influencer Victoria Garber forklarer samarbejdet med, at hun har en særdeles stor kærlighed til dyr.
GARBERs nye smykkekollektion Rhino er en feminin kollektion, der kombinerer den unikke simplicitet og kant, som designer Victoria Garber er kendt for. Og ud over nydelsen ved de elegante smykker kan fremtidige smykke-ejere glæde sig over, at hele 10 procent af overskuddet fra Rhino tilmed går til WWF Verdensnaturfondens arbejde for truede dyrearter.
Victoria Garber fortæller om tilblivelsen af kollektionen:
"Min nye kollektion udspringer af min fantasi, hvor jeg tygger lidt på ideen om en ring formet som et horn. Jeg begynder at tegne, og inden længe har jeg kreeret ideen til både ring, øreringe og halskæde. Modellerne finpudser jeg sammen med smykkedesigner Anette fra vores samarbejdspartner Ruben Svart, og jeg må sige, at jeg er ovenud lykkelig for resultatet,” siger hun.
15-årige Victoria Garber er både designer og influencer med over 100.000 følgere på sin Youtube-kanal. Med Rhino, der er hendes tredje kollektion med smykkefirmaet GARBER. bliver det nu også slået fast, at hun er en stor dyreven.
”Jeg er et dyremenneske helt ind i hjertet. Da jeg kommer på navnet til kollektionen Rhino, opstår tanken om, at vi som firma kan gøre noget for netop næsehornene. Vi undersøger mulighederne for donation, og WWF takker ja til et samarbejde, som vi glæder os rigtig meget til at blive en del af”, siger Victoria Garber og slår fast: ”Det fuldender rent faktisk min nye kollektion, og jeg er dybt taknemmelig for at kunne bidrage til at beskytte verdens truede dyr og deres levesteder på denne måde.”
Også hos WWF ser man meget frem til samarbejdet:
’Næsehornet er et af verdens mest truede dyr. Det er vigtigt, at vi alle bliver mindet om, at vi skal passe bedre på de få næsehorn, der er tilbage i verden, inden de er væk for altid. Det er GARBERs nye kollektion med til at gøre. Og vi er glade for, at GARBER har valgt at donere en del af overskuddet til WWF - donationen er med til at sørge for, at vi kan fortsætte arbejdet for at hjælpe næsehornene ud af den krise, vi mennesker har bragt dem i,’ udtaler generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.
GARBERs to tidligere kollektioner Cirkel og V har, siden firmaet blev stiftet i oktober 2016, grundlagt den succes, som det hurtigvoksende firma nu bygger videre på. GARBER, der begyndte som et familieforetagende mellem Victoria Garber og hendes bror, er nu vokset til en imponerende virksomhed, der dog stadig holder de grundlæggende værdier for øje i alt, de gør: GARBER står nemlig for smukt designede smykker i den bedste kvalitet. Alle smykker laves i 925 Sterling Sølv, og den nye kollektion Rhino er selvfølgelig ingen undtagelse.
”Med Rhino synes jeg, at jeg får kombineret det rustikke med det feminine, og V’erne fra vores tidligere kollektion går igen på en elegant måde. Jeg håber i den grad, at min nye kollektion bliver en succes, og jeg er stolt af samtidig at få mulighed for at gøre en lille forskel for en stærkt truet dyreart,” siger Victoria Garber.
Rhino kollektionen er lanceret og kan ses her.